Forfatter Emne: Beklædning af skrog  (Læst 3769 gange)

haustrup

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 32
    • Vis profil
Beklædning af skrog
« Dato: December 05, 2010, 22:13:39 22:13* »
Er der én af jer der ved hvilken forskel det skulle gøre om man starter listebeklædningen af et skrog fra bunden eller fra oven?

Jeg har set at Billing meget tydeligt gør opmærksom på at eks. Mary Ann skal beklædes fra oven, hvorimod Billing i gamle dage, med den mindre kutter Gina, udtrykkeligt skrev at det skulle ske fra bunden.

Det undrer mig hvis netop det skulle betyde så meget en forskel at det er nødvendigt at skrive om det, når nu byggevejledningen tekstmæssigt ellers er yderst begrænset.

michaelbm

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 609
    • Vis profil
    • http://Modelskibet.dk
Beklædning af skrog
« Svar #1 Dato: December 06, 2010, 08:11:52 08:11* »
Fordelen med at starte fra oven er, at der meget hurtigt opnås en god stivhed i konstruktionen, og dermed burde - i teorien - skroget ikke blive skævt.

Bruges der en byggebedding, så er det også nemmere at starte med beklædningen fra oven.

Men en kombination af de metoder er selvfølgelig også mulig: Læg 2-3 lister fra dækket og nedad. Derefter beklædes skroget nedefra med 4-10 lister afhængigt af modellen, således at der er mulighed for at montere motor, stævnrør m.m. Dermed er det nemt at komme til motor m.m., og skroget har en god stivhed.

Vær opmærksom på, at når skroget så beklædes færdigt, så skal det selvfølgelig være sådan, at der ikke skal arbejdes med en sidste liste i fx halv bredde. Derfor skal de første listers placering beregnes korrekt, eller du skal gøre de sidste 2-3 lister en anelse smallere.
Think twice - you can only cut once!

haustrup

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 32
    • Vis profil
Beklædning af skrog
« Svar #2 Dato: December 06, 2010, 21:31:25 21:31* »
Nej, den er ikke klinkbygget, så tak for svaret Michael, det hjalp på forståelsen. Til gengæld har jeg et tillægsspørgsmål vedrørende beklædning af et andet projekt som jeg håber du kan hjælpe med også.  

Jeg er i startfasen af at bygge et fragtskib efter en tegning hvor jeg også ændrer målestokken fra 1:100 til 1:75. Tegningen siger at beklædningen sker "enten med tynd krydsfiner, skåret i smalle strimler...", men der er ikke angivet noget eller/alternativ bortset fra at der henvises til byggerens egne erfarinnger. Stort set alt andet er også angivet i krydsfiner, men jeg havde nu tænkt at bruge abachi- eller mahognilister i stedet, da det tynde krydsfiner jo koster en mindre formue, og jeg har masser af andre lister på lager.

Spørgsmålet er, hvordan får man så lavet og monteret .... skanseklædningen, hedder det vist (den del af skroget der går fra dækket og til lønningen), når spanterne kun går til underkant dæk?

Hilsen
Steffen

Steen B

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 230
    • Vis profil
Beklædning af skrog
« Svar #3 Dato: Januar 02, 2011, 16:06:56 16:06* »
Hej Haustrup

Du spørger sådan:
Spørgsmålet er, hvordan får man så lavet og monteret .... skanseklædningen, hedder det vist (den del af skroget der går fra dækket og til lønningen), når spanterne kun går til underkant dæk?

Det er relavtivt simpelt; du fremstiller nogle lønningsstøtter i passende størrelse (: højde og bredde) af et passende materiale. Disse limer du efterfølgende på¨indersiden af skroget, så de rager tilpas op. Dette princip kan du se benyttet i mit galleri, hvor jeg har et par fotos, der viser dette.

Nærmere betegnet finder du dem her:
Steen B - Nyeste projekt "Jens Krogh" - billed 4 "Rælingsstøtter" (+ flere andre fotos).

Mvh
Steen
De eneste dårlige spørgsmål er dem, der IKKE bliver stillet! :)