Det nye Skalamodelskibe

projekter => Projekter => Emne startet af: Jens1954 efter September 16, 2013, 22:52:00 22:52*

Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 16, 2013, 22:52:00 22:52*
Hej i forum, nu skal det være - er lige startet på en drøm af en båd, som jeg fik øje på ved DM i år, så efter godt 40 år uden for modelbygning går jeg i gang.
Det kan tage lidt tid, men det er jo sæson for pillearbejde når vejret ikke er for godt derude.

Det bliver som omtalt Esbjergkutter E382 "Mary Ann" - som forhåbentlig bliver en værdig søster til servicechefen's - det var dén, jeg så og har fået tegninger til!
Lavet i samme målestok 1:16 - 110 x 32 cm.

Nu skal jeg blot have lært lidt om hvordan med billeder osv...
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 16, 2013, 22:59:07 22:59*
Test af billede..
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 17, 2013, 09:43:29 09:43*
Startet med at lime:)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 17, 2013, 09:44:14 09:44*
Nu følger de andre så...
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 17, 2013, 09:47:55 09:47*
Og her er jeg så parat til ror forberedelser og venter på skrueakslen, som kommer næste uge.
Nu skal jeg også have fundet et passende stykke til dækket, det sværeste er nok at tilpasse de store stykker når det er forstørret fra en kopi, men der findes ingen problemer - kun udfordringer!(Siger konen..)
*lol*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Filip L efter September 17, 2013, 13:35:20 13:35*
Held og lykke jeg bygger Mary Ann i normal størrelse lige for tiden og den skal deltage DM 2014 og mit næste Mary Ann (projekt) er også en Mary Ann i skala 1:16 så den glæder jeg mig til at bygge
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Krog efter September 17, 2013, 14:43:19 14:43*
Hej Jens

Har du fået tegningerne i 1:16 ?
Dejligt at du sætter billeder på, kan du sætte dem på i en større størrelse? det ville være dejligt.
Jeg begyndte at bygge fra scratch for 1½ år siden nu, dejlig hobby :-)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: tica efter September 17, 2013, 15:34:46 15:34*
Dejligt at se en stor model mere komme til live *tup*

Kigger selv på 2 forskellige tegninger lige pt en der giver en model på 120cm og en på knap 100cm.

Ang. billede størrelse så vælg enten 800X600 eller 1024X768 for bedste visning (hvert billede i tråden må fylde op til 1Mb så der er rigeligt at give af)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 17, 2013, 15:51:09 15:51*
krog: jo, jeg har tegninger i 1:16 og klistret dem sammen, og der er fint - men stregerne til at skære og save efter bliver jo også ca. 2 mm tykke nogle steder, så det bliver ikke "millimeterarbejde".

tica: jeg har prøvet at lægge billeder i 1024x768 ind i går, men de kom ikke ind, selvom de kun fyldte 226 kb. Prøver lige én gang til:
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: tica efter September 17, 2013, 16:20:18 16:20*
Nu virker det *tup*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter September 17, 2013, 18:43:25 18:43*
Herligt at kan følge et nyt byggeprojekt - håber der er flere der starter snart, når vejret ikke er til have - og strandlivet mere.

Ang. billeder, så skal jeg tage det helt stille og roligt, når jeg uploader et billede, inden jeg trykker gem. Det skyldes dels min dårlige forbindelse, men også mine billeder er tæt på de 1000 kb.  Det har den fordel at de fylder hele skærmen - især hvis man klikker en ekstra gang på dem, så kan de slet ikke være der.

Så måske er det fordi du går for hurtigt videre, hvis du forgæves har prøvet at indsætte større billeder..

Glæder mig til at følge dit projekt!

Mvh.  Christian
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 17, 2013, 19:14:11 19:14*
Hej Christian.
Tak for meldingen, og jeg tror nok, at jeg har fundet ud af det, alle mine mobilbilleder kan komprimeres til ca. 50% og så skulle de passe.
Min forbindelse er 40/40 så der skulle være power nok..*tup*
Jeg vil prøve at gøre projektet så detaljeret som muligt, men der kan også gå et par dage el. uger, hvor der ikke kommer noget. Men tak for tilbagemeldingerne, og vi ses helt sikkert en gang, et sted...
Mvh Jens Peter
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Krog efter September 17, 2013, 23:27:38 23:27*
Jeg får som regel mine billeder ned på 200 KB med en bredde på 1000 pix.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter September 18, 2013, 20:11:59 20:11*
Citér
Jens1954 skrev:
Hej Christian.
Tak for meldingen, og jeg tror nok, at jeg har fundet ud af det, alle mine mobilbilleder kan komprimeres til ca. 50% og så skulle de passe.
Min forbindelse er 40/40 så der skulle være power nok..*tup*
Jeg vil prøve at gøre projektet så detaljeret som muligt, men der kan også gå et par dage el. uger, hvor der ikke kommer noget. Men tak for tilbagemeldingerne, og vi ses helt sikkert en gang, et sted...
Mvh Jens Peter




Ja du har da en super forbindelse - min her ude på landet er en 4/1 Mbit, så det kan tage lidt tid at uploade f.eks en video. En 2 min video tager ca en halv time at lægge på YouTube!
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: mugge123 efter September 18, 2013, 20:57:25 20:57*
Hej Jens.

Hvor har du skaffet tegningerne i 1:16 fra. Er interesseret i en kopi af dem. :)

Mvh Mugge
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 19, 2013, 08:51:59 08:51*
Hej Mugge.
Jeg har handlet med Christian (servicechefen) - se ovenover - og du må tage kontakt til ham. Jeg er sikker på, at han kan hjælpe dig også.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 20, 2013, 16:10:43 16:10*
Så er der skåret dæk til - men jeg er ikke helt færdig med hul til styrehus og div. luger, de skal lige måles rigtigt op.
Det var lidt vanskeligt at få spanterne skåret fri og det var nogle gange "varmt" i værkstedet.
Man kan godt svede lidt selvom det er køligere i vejret nu. *lol*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 22, 2013, 16:50:11 16:50*
Jeg har måttet hente hjælp fra servicechefen angående huller til fjernstyring, batterier m.m. Jeg havde en anelse om, at der ikke var meget plads til pølser og batterier i de huller, som var planlagt fra Billing Boats, og deres vejledning hjælper heller ikke ret meget, så jeg kan mærke nu, at det er lidt længe siden. jeg har haft gang i bygning, men det er jo bedre at spørge end at skrotte, som man siger.
dækket er ikke limet endnu, kun fastgjort med klemmer til den sidste tilpasning - der har været "andet" på programmet i weekenden (suk*helplees*) også så det går stille og roligt. Skrueakslen kommer man/tirsdag.
Men man kan da save lidt og forberede ting.
(Tak til Christian også for info)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter September 23, 2013, 19:56:00 19:56*
Hej Jens Peter

Dejlige store billeder du lægger på nu!

Du bør nok lige lave en åbning til roret også, så du kan komme til rorstangen med forbindelse til servoen, som kan placeres under styrhuset.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter September 23, 2013, 19:59:02 19:59*
Her er dækslet skjult under agterdækket:
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 23, 2013, 20:05:57 20:05*
Javel, ja - jeg havde en anelse om, at der skulle være en adgang til forbindelsen til rormaskinen også, så på denne måde kan du afmontere hele akslen til roret - fin detalje og jeg takker.
Du sku da sætte et fjernstyret webcam op, så "man" ku kigge til de små detaljer.*hilarious*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 25, 2013, 20:11:51 20:11*
I dag blev så dækket limet på, jeg fik jo ikke en skrueaksel hverken i går eller i dag, så jeg må vente lidt. Men har da fået lavet "hul" til den.
Dækket har jeg skåret lidt for stort ud, da jeg har en ide om at bruge det senere til fenderliste, men afventer lige, hvordan det arter sig med beklædningerne.
Nu vil jeg have lavet forstærkninger i dækshullerne, så kanten til styrehus, lastrumsluge m.m. kan limes på. Og håber på, at der snart sker noget fra butikken.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 26, 2013, 21:44:40 21:44*
Konen syntes lige, at jeg skulle ha' et bedre billede på min profil, så det måtte jeg jo så (!) *comfort*
Jeg har fået skrueaksel og starter i morgen med at montere og - fortsættelse følger*lol*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 30, 2013, 22:37:01 22:37*
skrueakslen er sat i, men ikke limet færdig, da motor og skrue kommer i denne uge (- forhåbentligt)
Jeg vil være sikker på, hvor langt akslen skal gå uden for.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 30, 2013, 22:38:39 22:38*
Så er også lastrumsbund til batterier og motor sat i.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 30, 2013, 22:44:19 22:44*
Jeg har leget lidt med en idé om, hvordan man kunne skære beklædning/lister til, og fandt denne løsning blandt andet.*hmm*

Billede no. 1 + 2: jeg havde en gammel ting fra sløjdtimerne, til at markere en linje til at save efter, men jeg ridser x-fineren halvt ned i første lag på begge sider med den.

Billede no. 3 + 4: herefter kunne listen knækkes fra og det blev faktisk rimeligt.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter September 30, 2013, 22:46:42 22:46*
Blødgøring af listerne . . ;)

Fiskenes eneste bemærkning: "Hva' f.... har du NU gang i?????" * :))
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: tica efter Oktober 02, 2013, 08:14:36 08:14*
Det er jo et fint sted at blødgøre listerne  :-)

Hvad  bruger du til listerne ?
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 02, 2013, 08:55:35 08:55*
Listerne er birk x-finer ca. 2,5 mm - og dét der med dammen har jeg læst et sted og skulle da prøves - inden den fryser til ;)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter Oktober 02, 2013, 22:25:00 22:25*
Citér
Jens1954 skrev:
Jeg har leget lidt med en idé om, hvordan man kunne skære beklædning/lister til, og fandt denne løsning blandt andet.*hmm*

Billede no. 1 + 2: jeg havde en gammel ting fra sløjdtimerne, til at markere en linje til at save efter, men jeg ridser x-fineren halvt ned i første lag på begge sider med den.

Billede no. 3 + 4: herefter kunne listen knækkes fra og det blev faktisk rimeligt.


Hyggeligt at se anvendelse for den gode gamle stregmålsridser - sådan et redskab brugte jeg rigtig meget, da jeg var i snedkerlære, til at stemme f.eks hængsler og låsekasser i døre og vinduer, samt markere tapsamlinger mm.

Men er du sikker på, det er en god idè at bruge krydsfinèr til beklædningen? Jeg tænker på den dag du skal til at grovslibe skroget - så kan det meget nemt blive blødt, hvis der bliver slebet igennem et eller måske endda 2 lag af finèren. Så vil en 3 -4 mm tyk fyrliste være mere stabil efter en grovslibning.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 02, 2013, 22:46:55 22:46*
Jeg har regnet med at spartle siderne op og pudse lidt af, for til sidst at lægge glasfiberstrimler/-måtte på udvendig for at få et bedre og stærkere finish. Tror du ikke det er nok så?
Jeg var lidt betænkelig over at bruge 3-4 mm fyrrelister, da de jo skal bøjes og jeg har prøvet med en enkelt, som ikke blev særligt godt....
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Filip L efter Oktober 03, 2013, 05:49:05 05:49*
På min Mary Ann var jeg træt af at listerne skulle bøjes så meget og især når det er abachi lister jeg syntes ikke at de er gode at arbejde med:(

Så jeg smed tegningen ned i kassen og byggede agter-enden i klodser og det blev faktisk super godt**tup*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Krog efter Oktober 03, 2013, 09:34:24 09:34*
Jeg bruger 3x8 mm fyrrelister til beklædning af mine store modeller, har slet ikke problemer med at bøje dem...
De får en tur i 'kogeren' lader dem derefter trække vand, sætter dem i spænd og lader dem tørre, no problem
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 03, 2013, 11:35:20 11:35*
Tak for info til jer begge, nu er jeg da kommet i tvivl og vil lige lave en time-out og tænke lidt over det. *hmm*

Og så skal dankortet nok også "tankes op" inden fortsættelse, *pray* - jeg ligger ikke inde med så mange div. ting fra tidligere, da jeg jo er nybygger, så jeg må improvisere så godt det nu kan.
Men er glad for responserne.*clap*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter Oktober 04, 2013, 06:13:15 06:13*
Det er sikkert ok med krydsfinèrlisterne, når du til sidst vil lægge glasfiber på skroget - og da især hvis du vil bruge 450g væv.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 04, 2013, 10:19:38 10:19*
Det var det, som jeg havde regnet med, for udelukkende x-finer ville jo nok aldrig holde i dén tykkelse!
Og mit næste spørgsmål ville have været, hvor kraftigt? Men det er jo så også overstået... Jeg har ikke arbejdet med glasfiber før så det bliver den næste opgave. :o
Tak for svaret.;)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 04, 2013, 22:42:54 22:42*
(Jeg prøver at svare igen - kom ikke igennem første gang åbenbart.)

så virker det alligevel.... *tup*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter Oktober 05, 2013, 07:09:20 07:09*
Citér
Jens1954 skrev:
Det var det, som jeg havde regnet med, for udelukkende x-finer ville jo nok aldrig holde i dén tykkelse!
Og mit næste spørgsmål ville have været, hvor kraftigt? Men det er jo så også overstået... Jeg har ikke arbejdet med glasfiber før så det bliver den næste opgave. :o
Tak for svaret.;)


Krydsfinèr ER nu ret stærkt - min kystkutter Bent er beklædt med kun 1,5 mm krydsfinèr, men det der gør den så stærk og stabil, er fordi den er klinkbygget. På den måde er den jo 3 mm i samlingerne, og krumningen på skroget, gør jo også beklædningen stærkere.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 13, 2013, 23:03:04 23:03*
Så er der da sket lidt mere, der kom lige 2 Pc til reparation og en forestående barnedåb (barnebarn) ind i tidsplanen og det skal jo også passes.

Jeg har fået sat lidt forstærkninger på til batteri pladsen og en bred sideliste på. Der er lidt finurligheder med agterstavnen, de skal skæres meget til, og jeg vil prøve at lave en bedre pasning med de næste..*stress*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 13, 2013, 23:03:42 23:03*
Bag til...
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 16, 2013, 21:13:07 21:13*
Så har jeg fået tættet listerne lidt for...
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 16, 2013, 21:17:22 21:17*
...og agter.
Listerne var skåret lige ud og jeg kan se, at jeg skal have eksperimenteret lidt med drejede lister for at få dem lagt bedre til, men det er jo første gang, jeg arbejder med listeskrog. Sidste model var lavet i plast, og det var 43 år siden, hi..hi :D
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 18, 2013, 11:13:42 11:13*
Jeg har leget lidt med nogle udtænkte metoder til at få drejede lister til at passe bedre på rundingen af spanterne.
Metode 1:
Jeg har lagt bagepapir på som følger spanternes runding, og først tegnet kanten af den påsatte liste op og så overført dette til en plade og tegnet bredden op på pladen bagefter, alt efter hvor bred jeg vil have den - her er der ca. 15mm lister.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 18, 2013, 11:21:24 11:21*
...Metode 2:

Jeg lægger en lige liste op ved siden af den fastgjorte på spanterne, fikserer den og derefter kan jeg vride listen på spanterne og se, hvor der mangler noget op til den næste liste. Jeg noterer med blyant med passende mellemrum hvor meget afstanden er. Så lægger jeg den lige liste på pladen og sætter mærker ud fra hvert sted og får en buet linje. Nu tegner jeg så den bredde op efter den buede linje så listen bliver ca. lige bred hele vejen.

Der er nok andre metoder også, men disse virkede faktisk godt begge to, alt efter hvor på skroget man skal arbejde.*tup*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: tica efter Oktober 18, 2013, 19:53:20 19:53*
Det ser godt ud og gode ideer *tup*

Hvordan kommer det til at se ud når du skal afslutte når du nu skære dem i buer ?
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 18, 2013, 23:05:58 23:05*
Tak for det tica, og undskyld forsinkelsen, skulle lige have handlet også, men her er en liste efter metode 1
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Oktober 18, 2013, 23:06:53 23:06*
Og dette er så metode 2, skal lige finpudses lidt og limes i morgen;)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:14:24 15:14*
Værftet har været ramt af lidt stilstand i den sidste tid, leverancer fra underleverandøren slog fejl og jeg har måttet finde andre veje, men har dog endelig fået skaffet motor, kardan led og skrue. Skruen er Ø 60 mm messing, men der var problemer (opgave) med at få den fastgjort, da der ikke er gevindhuller i til at lave et fundament. derfor fandt jeg lidt gamle ting fra PC verdenen, som jeg havde liggende, og resultatet er at se på de næste billeder.
Så er det bare, om det holder....
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:22:20 15:22*
Motor blok med gummibelægning
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:25:35 15:25*
Fastspændings materiale
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:26:37 15:26*
"Under dæk" - forboret 4 huller til skruer og limet fast
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:27:48 15:27*
Skruerne monteret på bund og sikret med lim.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:28:48 15:28*
Bøjle monteret med gummi stykke - mod støj og rystelser.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:33:48 15:33*
Motor isat men ikke fastspændt - motor er en Bühler Power 12 v / 3300 rpm.

Så skal jeg lige have den startet op for at tjekke støj og vibrationer.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 17, 2013, 15:38:55 15:38*
Det var lidt nyt, men jeg har måttet indrømme, at mine arbejdsforhold er lidt dårlige, værkstedet er ikke opvarmet, og der var så lige lidt stormskader, Pc-opgaver og feriedage inde over, så jeg må "nedjustere forventningerne til 2013 og 1. kvartal '14 lidt"
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: mugge123 efter November 18, 2013, 17:52:06 17:52*
Hej Jens.

Godt at se der gang i kutter projektet igen. Kan lige tilføje at jeg
hygger mig med bygningen af samme forstørret model af Mary Ann.
Skal snart til at beklæde skroget. Jeg har valgt at bruge
3 x 10 mm fyrlister til beklædningen.
Mit valg af motor er også en Bûler af samme model som din.
Fin lydløs motor. Som skrue har jeg valgt en 70 mm trebladet. Pøj -Pøj Jens med bygningen.:)

Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: mugge123 efter November 18, 2013, 18:17:47 18:17*
Hej Jens

Dejligt at se der igen sker noget.

Jeg er igang med at bygge samme forstørret model af Mary Ann. Dejlig størrelse 1:16. Lige nu er jeg nået dertil hvor skroget snart skal beklædes. Jeg har valgt at bruge
3 x 10 mm fyrlister til klædningen. Jeg har besluttet mig for, i agter enden efter spant 9 at bruge balsa klodser til at forme den bagerste del af skroget. Det er en løsning jeg med succes  har brugt på andre modeller før.  

Motoren jeg har valgt er osse en Bûhler magen til den du har valgt. Dejlig lydløs motor. Som skrue har jeg valgt en 70 mm tre bladet. Selvfølgelig skal der lyd og røg lige som Christians kutter Thilde har. Christian har sendt lydmodulet til mig. Fantastisk lyd. Stor herligheds værdig-.*tup*

Pøj -pøj med bygningen.:)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: mugge123 efter November 18, 2013, 18:21:11 18:21*
Der blev lige dobbelt konfekt. Ups!!!!!
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 18, 2013, 22:02:41 22:02*
Tak for hilsenerne (!) - hellere for mange end slet ingen, hi-hi.
Jo, der sker lidt, og jeg har også haft en del spekulationer ang. lister til siderne, men nu prøver jeg at gøre det som jeg er startet på, så må jeg se, om jeg skal begynde forfra på et nyt skrog. Så kan dette jo bruges som "hvordan man ikke gør" ;-)
Mht lyd, så skal der selvfølgelig også bygges ind, det er jo 75% af oplevelsen!
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter November 19, 2013, 08:38:37 08:38*
Hej Jens Peter

Dit skrog skal nu nok blive godt når der er kommet væv på - så er det næsten lige meget hvordan underlaget ser ud, bare man selv er tilfreds.

Så fortsat god byggelyst!

Mvh.  Christian
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 19, 2013, 11:06:40 11:06*
Tak for de opmuntrende ord - og selvfølgelig kører jeg videre med det.
Jeg vil også lægge fiber på, efter at have spartlet op og pudset af, me hvad vil være bedst, strimler eller dug og hvor kraftigt skal det være? Jeg har set fiberstrimler hos Biltema med - tror jeg - styrke på 150 g eller er måtter bedre? *helplees*
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: servicechefen efter November 20, 2013, 08:06:32 08:06*
Du kan udmærket bruge de strimler Biltema har, men de giver lidt mere slibe- og spartelarbejde end måtter, da der vil blive en del samlinger/overlapninger.

Og da der kun er 3 løbende meter 10 cm strimler i en pakke til 45 kr, vil det blive en billigere løsning med 1 m2 glasfibervæv til 33 kr - og mon ikke lige det er nok til dit skrog?

Mvh.  Christian
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter November 20, 2013, 09:47:58 09:47*
Ok, så må det blive måtter, det bliver nok også mest jævnt.
Jeg har også muligheder for at handle i Tyskland, hvor jeg ved, at man kan købe måtter i metervis, så jeg kan da bare købe lidt mere. Det kunne være, at man skal bruge noget til andetsteds...
Tak for info.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Das boot efter Februar 03, 2014, 19:54:50 19:54*
Hvordan går det med kutter projektet :), er lidt ( læs meget ) nysgerrig:)
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Jens1954 efter Februar 04, 2014, 10:05:27 10:05*
Jeg må indrømme. at det er lidt stille hos mig, jeg har et u-isoleret skur at arbejde i og jeg har lige set, at fugt og fygesne er begyndt at ødelægge en del træ og plader derude. :-(
Surt - men det bliver vel forår engang - og så skal det nok blive til noget.
Jeg har ikke givet op, og det skal jo være pænt også !!

I mellemtiden hygger jeg mig med at følge jer andre, som giver dejlig info og fine indslag herinde. Bliv endelig ved.
Titel: Esbjergkutter E382 projekt
Indlæg af: Das boot efter Februar 05, 2014, 18:42:45 18:42*
Der skal også være plads til at tage en pause i sine projekter og kan også godt forstå at det ikke trækker helt vildt for at lave noget, hvis man står i et u-opvarmet rum, men jeg glæder mig til at følge opbygningen igen når du kommer igang igen :)

Mvh. Brian