Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - JLJ

Sider: [1]
1
Salg / Caldercraft 'Imara' byggesæt. SOLGT
« Dato: Marts 13, 2021, 12:44:52 12:44* »
Komplet og urørt byggesæt fra Caldercraft af slæbebåden 'Imara'.
Meget detaljeret, omkring 1000 løsdele. Hovedsageligt støbte fittings.
Nypris UK: 5.300,- (DK: 5.900,-)
Endvidere medfølger:
2 stk. Caldercraft 900T motorer. Nypris UK: 270.-/stk. (DK: 579,-/stk.)
2 stk. Caldercraft messingskruer. Nypris 230,-/stk. (RAB -147-25A og 26A)
2 stk. detaljerede redningsbåde (langt mere detaljerede end kittets), Quaycraft 1:32 16ft. Dinghy. Nypris 173,-/stk.
2 stk. RB Model Ø41mm og Ø54mm rat ('pænere' end kittets). Nypris 115,- for begge.
Nypris i alt: 6.760,-
Sælges samlet for 3200.-

Her er nogle billeder fundet på nettet:
https://1drv.ms/f/s!AiLoBDhET9mNpWvJRZRNQlrnW4Bb

2
Generel debat om modelskibe / modelbåde / Problemer med Graupner Navy V15R
« Dato: Januar 31, 2016, 16:18:06 16:18* »
Hej alle.

Lad mig starte med at fortælle, at jeg er totalt nybegynder hvad angår radiostyring og for så vidt også bygning af modelskibe. For ca. halvandet år siden fandt jeg et byggesæt af Colin Archer hos en forhandler i Norge, et byggesæt der ellers på det tidspunkt ikke blev lavet af Billing Boats mere. Nu er den bygget, og radiostyringen skulle indbygges. En Graupner mx-16 sender, en GR-16 modtager, en Navy V15R controller og et Graupner 12V/7Ah blybatteri blev indkøbt. Motoren er en Power 755/40. Dertil 4 servoer, 3 til sejl og en til ror.
Og så kom problemet eller problemerne:
Den første Navy V15R fungerede slet ikke. Efter ombytning hos forhandler virkede det hele, alt blev indstillet som jeg ville have det, men efter måske 30 minutters sammenlagt brug døde controlleren, idet den ophørte med at give strøm til modtageren. Jeg havde imidlertid købt en ekstra controller magen til til mit næste projekt, og kunne derfor montere den. Men ak, efter omkring 20 minutter stod også den af med samme fejl. 3 defekte Navy V15R controllere ud af 3 mulige; er det simpelthen noget bras?

3
Generel debat om sejlbåde / sejlskibe / Syning af sejl
« Dato: November 12, 2014, 06:47:57 06:47* »
Er der nogen der kender eller har kendskab til en dygtig syerske der kan lave sømmene på et sæt sejl til en Colin Archer (den store)?
Det kræver dygtighed og akkuratesse at lave de mange dobbelte, parallelle sømme, så jeg forestiller mig det vil være en fordel hvis det er en der har prøvet det før og ved hvad det drejer sig om. At tilskære sejlene og folde og lime kanterne er ikke noget problem, men syningen af sømmene tør jeg ikke gå igang med (og har heller ikke en symaskine!).
På nettet har jeg fundet en engelsk forhandler(nylet.co.uk), som tilbyder at sy og levere et færdigt sæt sejl, men han viser ingen billeder af det færdige produkt, så man ved ikke helt hvad man får for pengene (ca. 3.400 kr!). Er der nogen der har kendskab til ham og hans sejl?
Jørn

4
Tips & Tricks til RC både / RC styring af sejl på BB's Colin Archer
« Dato: November 01, 2014, 10:49:04 10:49* »
Hej alle.
Kan nogen hjælpe med uddybning/gode forslag til montering af sejlvinder og lineføring? Den medfølgende skitse i byggesættet er meget lidt detaljeret, og slet ikke nok til en nybegynder som mig. Jeg har købt alt der skal bruges til RC-anlægget hos Modelskibet.dk, men er lige nu gået lidt i stå. Kan det overhovedet lade sig gøre at lave det som vist i BB's diagram? Jeg vil være meget taknemmlig for hjælp! Jørn

Sider: [1]